Overgangsalder.

Mange, både mænd og kvinder, frygter overgangsalderen, men hvorfor ikke vende det til noget positivt i stedet for negativt?


Du kan få en nemmere og mere gnidningsløs overgangsalder, hvis du gør dig bevidst om dine kostvaner, så budskabet er: Hvorfor ikke spise sig til en nemmere overgangsalder?


Med god kost og motion kan du:

·        lindre hedeture, svedeture og tørhed i skeden

·        mindske humørsvingninger

·        få mere energi

·        forebygge knogleskørhed

·        styrke hjerte og kredsløb og forbedre kolesteroltal

·        mindske smerter og stivhed i led

·        kontrollere vægten på en naturlig måde

·        forsinke aldringsprocesser

·        forbedre hukommelsen og koncentrationsevne

·        optimere dit søvnmønster

·        være så sund og rask som det er muligt i en periode med store forandringer

·        opleve god livskvalitet

 
Hvis du kan holde kroppen i balance, med hensyn til kosten, kan du give dine egne hormoner mulighed for at fungere 
så effektivt som muligt og bruge den østrogen, der er tilrådelighed fra binyrer og fedtceller. På den måde har du meget
bedre mulighed for at mindske overgangsalderens symptomer eller måske undgå dem helt. 
  

Både mænd og kvinder frygter overgangsalderen, men det behøver ikke at gå så galt. Man kan bl.a. få et mere afslappet og bedre sexliv, idet man ikke behøver at tænke på menstruationer, graviditet mv.

Verden har været fedtforskrækket i et par årtier, og der er mange myter og misforståelser om fedtstoffer. I forbindelse med overgangsalderen er det vigtig at indtage sunde fedtstoffer, da fedtstoffer er byggesten for hormoner såsom østrogen, progesteron og for vitamin A, vitamin D og vitamin E.

De sunde fedtstoffer er også, som alle ved, nødvendige for at huden holder sig sund og smidig, at hjernen og nervesystemet fungerer og meget mere. De sunde fedtstoffer beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, holder dig mentalt sund, bedrer indlæringsevnen, lindrer gigt, styrker synet, fremmer socialt adfærd, lindrer tarmsygdomme, beskytter mod kræft osv.


Kvinder kan have tendens til at tage på i vægt i overgangsalderen, og det kan skyldes at leveren kommer på overarbejde pga. hormonelle forandringer som overgangsalderen giver. Leveren er det organ, hvor alle fedtstoffer og derfor også hormoner bliver omsat.


Overgangsalderen sker fra ca. 35 års alderen, da der sker specielle hormonelle forandringer, som dog ikke er helt videnskabeligt klarlagt; så er man over 35 år og kan man sige ja til nogle af følgende udsagn, kan det betyde at man er på vej ind i overgangsalderen:

Søvnproblemer, hovedpine, væskeophobning, vægtøgning og problemer med at tabe sig, tørre slimhinder, hedestigninger, svedeture, irritabilitet, nærtagenhed og grådtendens, problemer med hukommelse og koncentrationsevne og endelig mere tør og mindre elastisk hud.


Forskning har vist at menstruationsophøret kan fremskyndes, hvis man er underernæret og har lav vægt, så en sund og alsidig kost har en stor indflydelse på hormonsystemet og derfor er det vigtigt at spise sundt og varieret, så man får tilført alle næringsstoffer. Kort sagt: sørg for at være velernæret. Med velernæret menes, at man skal sørge for have en tilpas mængde fedt på hofter og lår, dog ikke for meget. Efter menstruationsophør og det naturlige fald i kroppens hormon-produktion af østrogen og progesteron, er fedtvævet på hofter og lår et af de steder i kroppen, hvor der stadig findes en vis produktion af østrogen sted. Forskning viser at østrogen er med til at beskytte mod knogleskørhed, men det er dog usundt at være overvægtig, da det kan føre til andre livsstilssygdomme, som f. eks. slidgigt, diabetes-2, hjerte-kar-sygdomme mv.


Sørg derfor at indtage et hovedmåltid og flere små måltider jævnt fordelt på hele dagen, så alle behov for næringsstofferne bliver dækket.


 

For mere information venligst kontakt mig på hemmingsen70@mail.dk eller på facebook: ernæringsrådgiver Susan Hemmingsen


 

Ørslev Stationsvej 57, 4100 Ringsted - Telefon: 61 75 12 75 - E-mail: hemmingsen70@mail.dk
Luk